Mentorordningen er en ordning der blandt andet tilbydes KBU læger.

Link til lægeforeningens hjemmeside om mentorordningen: Mentorordningen

Følgende er 3 erfaringer med mentorordningen:

Erfaring som mentor:

Mentorordningen er et initiativ fra Lægeforeningen for at ældre kolleger kan hjælpe yngre til en god start på lægelivet.

Som mentor skal man have mindst 4 års erfaring som læge – og Lægeforeningen kontakter potentielle mentorer pr. mail med en opfordring til at blive mentor.

At være mentor giver en mulighed for at give den erfaring man selv har opnået i sit lægeliv videre. Det er stærkt bekræftende pludselig at opleve sig selv som en erfaren læge, der kan støtte og hjælpe en yngre kollega med de problemstillinger man selv måtte løse for år tilbage.

Som mentor stiller man sig til rådighed med hjælp til de spørgsmål og udfordringer mentee står med.

Jeg havde på forhånd gjort mig nogen tanke om hvad den yngre læge kunne bruge mig til, men blev stærkt overrasket. Min første mentee havde aktivt valgt en ortopædkirurg som mentor og jeg fungerede i høj grad som karrierevejleder for hurtigst muligt at komme i gang med specialet.

Vi mødtes 4 gange i løbet af det første år og havde mailkorrespondence ca 1 gang om måneden. Der var meget fokus på jobsøgning, hvilke kurser der var relevante og hvordan mentee bedst muligt kvalificerede sig til en intro- og HU-stilling. I forhold til den almindelige vejlederfunktion i klinikken er det befriende ikke at skulle forholde sig til tjeklister – men alene hvad den mentee ønsker at bruge mig som mentor til.

Det var meget inspirerende at hjælpe en fremadstormende yngre kollega frem – og med gode råd og puf i den rigtige retning være med til at sikre en god start på lægelivet.

Jeg kan kun anbefale alle at blive mentorer – arbejdsindsatsen er ganske beskeden i forhold til udbytte

Erfaring som mentee:

1) Jeg har haft stor gavn af at have en mentor. Jeg kunne meget vel have fået endnu mere ud af ordningen hvis det var det jeg havde ønsket og havde haft behov for. Jeg bruger stadig min mentor her snart 2 år efter første kontakt. Vores primære kontakt er helt overvejende via mails og intensiteten kan variere, men man skal nok ikke forvente ugentlige korrespondancer på længere sigt.

Jeg var så heldig at få en mentor inden for ortopædkirurgien, som jeg i højere grad har brugt som karrierevejleder. Dette har jeg været meget glad for og set i bakspejlet, kunne jeg ikke have brugt en mentor uden for specialet, da det netop var, karrierevejledning jeg havde brug for.

Mange andre jeg kender, har ikke haft det samme behov og har i højere grad brugt mentoren som sparringspartner til forskellige problemstillinger og her er specialet jo ikke så afgørende. Det er derfor vigtigt at gøre op med sig selv hvad man skal bruge mentor til. Som ordningen er nu er det ikke garanteret man får en mentor inden for det speciale man måske påtænker at begynde på.

Problemstillingerne der kan tages op med mentor kan i praksis være hvad som helst arbejdsrelateret, det vigtigste er bare at man selv ved hvad man vil have ud af ordningen og kommer med et oplæg til mentor.

Fordelen efter min mening er at mentoren er uvildig, erfaren og tit har stået med de samme problemstillinger. Alle kvaliteter der gjorde mig mere sikker i min beslutningsproces omkring fremtiden.

2) Mentorordningen gennem lægeforeningen er en mulighed for karrierevejledning og en hjælp til overgangen fra studie livet til at være en ”ægte” læge på egne ben i travl hverdag. Man er ikke garanteret en mentor, og hvis man får en kan man ikke med sikkerhed få en indenfor det speciale man tænker man vil ende. Det giver mulighed for sparring. Eneste krav er at mødes 1-2 gange i kvartalet og udformer en afsluttende evaluering. Desuden tilstræbes det at man kan deltage i kick-off arrangement forudgående for ansøgningen. Vigtigt er det at nævne at der for mentor og mentee er gensidig tavshedspligt…

Jeg var så heldig at få en mentor og endog en indenfor det ortopædkirurgiske speciale, som jeg viste var det speciale jeg ville ende i. Jeg har især benyttet hende i karrierevejlednings øjemed. Hvordan kom jeg hurtigst mulig fra KBU til introduktionsstillingen, og hvilke afdelinger havde hun erfaringer med som gode uddannelsessteder? Og her var hun meget behjælpelig, især fordi det var for mig et trygt forum at kunne diskutere hvad jeg værdsætter som led i min uddannelse.
Jeg har også brugt vores møder til at diskutere problemstillinger i min KBU, både på det ortopædkirurgiske ophold og i mit praksis ophold, og det har været rart at have en uvildig person som ikke var en kollega at diskutere faglige problemstillinger med og en som ofte havde været i selv samme problemstillinger.

Alt i alt har mentorordningen været et god tiltag i mit korte lægeliv, man havde nok kunne finde substitutter hvis man ikke havde været så heldig at få tildelt en, men jeg vil varmt anbefale at takke ja tak til dette fine tilbud.

X